Introduktion.
Moxa har længe haft Turbo Roaming på deres indendørs og udendørs trådløse enheder, men skal forbindelserne være sikret med WPA/WPA2 PSK, og med en roamingtid fra AP til AP på under 50 ms, så er WAC-1001 løsningen. Denne enhed styrer lokalt op til 200 AP’s, stadig med en roamingtid på under 50 ms. Så kan det ikke blive hurtigere. Med lokal styring kommer man uden om problemerne med, at alle data skal via én styreenhed.
Turbo Roaming og Redundant Turbo Roaming.
Med Moxas single RF moduler, f.eks. AWK-3121, har det længe været muligt at sætte et trådløst netværk op, som understøtter hurtig roaming. Med roaming mener man, at den mobile enhed kan flytte sig mellem flere AP (Access Punkter), uden at tabe data og uden pauser i data. Med hurtig mener man skift fra et AP til et andet AP på under 50 ms, typisk 30 ms, svarende til ca. 120 km/t ved en datamængde på 15 til 20 Mbps.
Ligeledes er det muligt at sætte et system op, som understøtter Redundant Turbo Roaming, ved at benytte Moxas dual RF moduler, f.eks. AWK-5222. Her kan man f.eks. vælge at køre på to forskellige kanaler, eller måske den ene kanal på 2,4 GHz og den anden på 5 GHz, for at modvirke interferens. Her vil roaming tiderne typisk være på 100 ms, men ellers samme data som ovenstående.
Men begrænsningen for dem begge er, at de hurtige tider kun opnås, når alle AP er åbne og sikkerhed ikke er aktiveret.
Sikkerhed.
I langt de fleste tilfælde vil man dog sikre sig, at ubudne ’gæster’ ikke bruger sit trådløse netværk, derfor er sikkerhed og kryptering en nødvendighed. Men hvordan sikrer man sig så stadig den hurtige roaming hastighed?
Den tidligere måde er, at bruge én fælles kontroller, og på denne måde sikrer man sig så, at det kun er udvalgte enheder som har adgang til ens system. Problemet her er, at en sådan kontroller skal kunne rumme al data, og vil derfor sidde som en flaskehals i kommunikationen. Den skal derfor være meget kraftig, og prisen vil derfor blive herefter.
Moxas måde er lidt anderledes. Med det nye modul, WAC-1001, desentraliserer man styringen, og én WAC-1001 kan styre op til 200 AP eller mere. Regner man alle udgifter sammen, vil man kunne spare en del, da prisen vil være helt nede på 1/40 (2,5%) ved en installation på 200 AP.
Sådan virker WAC-1001.
For at forstå funktionen har vi her sat det op i seks simle trin.
1. Klienten registrerer sig hos AP1 og sikkerhed er aktiveret.
2. WAC-1001 gemmer data omkring klienten og AP1.
3. Baseret på signalværdier (RSSI), ved WAC-1001 hvornår der skal skiftes fra AP1 til AP2.
4. WAC-1001 kopiere opsætning omkring klient og sikkerhed til AP2.
5. WAC-1001 giver klient og AP1 besked om at skifte til AP2.
6. Klienten skifte og forbinder til AP2.
På denne måde sikrer man sig stadig de hurtige skiftetider, på under 50 ms, som sikrer en fejlfri kommunikation, og man kommer uden om flaskehals problematikken, og så endda til en meget lavere pris.
I større løsninger, hvor man vil komme ud for at klienten skifte mellem to AP, der sidder på hver sin WAC-1001, vil man stadig kunne skifte på under 50 ms.
WAC-1001 er baseret på L2 (Layer 2) netværks protokollen, men en L3 version er på trapperne, og ventes klar efter sommer. Ligeledes er der andre produkter på vej. Så har du et projekt på vej, så ring til os allerede nu i dag. Vi er sikre på, at vi sammen kan finde en fornuftig løsning til Jer.
Hvordan får jeg mere at vide?
Thiim A/S © 06/05-2011
|